GEV a.m.b.a. ejes 100 % af vores andelshavere. Vi har leveret forsyning siden 1912, og vores mål er stadig det samme, som da vi startede: at sikre god og stabil forsyning til andelshavere og kunder i vores område på den bedste og billigste måde.
Hos GEV er vi 42 medarbejdere, der hver dag arbejder for at levere sikker og professionel forsyning til vores kunder med go’ energi. Vi har fokus på kvalitet, god energi og en bæredygtig fremtid.
Udover vores kerneopgaver med el, vand og varme, løser vi også opgaver for andre forsyningsselskaber og driver forskellige kommercielle aktiviteter.
Kan du se dig selv som en del af GEV, men kan du ikke finde et aktuelt jobopslag, der matcher din profil? Så er du meget velkommen til at uploade en uopfordret ansøgning eller lægge dit CV i vores emnebank.
Vi er altid interesserede i at komme i dialog med dygtige og engagerede mennesker, der har lyst til at bidrage til vores fællesskab og vores opgaver. Hvis der opstår en mulighed, der matcher dine kompetencer og interesser, kontakter vi dig.
Hos GEV arbejder vi med opgaver, der har betydning for hverdagen. Som andelsselskab og forsyningsvirksomhed er vi lokalt forankrede og drevet af ansvarlighed, faglighed og fællesskab. Her bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi tager vores samfundsansvar alvorligt, og hvor samarbejde, tillid og kvalitet er en naturlig del af hverdagen.
Vi tror på mening og mestring i arbejdslivet. Det betyder, at du får mulighed for at bruge dine kompetencer i praksis, udvikle dig fagligt og bidrage til løsninger, der gør en reel forskel – sammen med kolleger, der tager ansvar for hinanden og for fællesskabet.
I GEV får vi tingene til at ske – sammen. Vi løser vigtige opgaver, og vi gør det med smil, faglig stolthed og et stærkt fællesskab.
Her bruger vi vores kompetencer aktivt, deler viden og hjælper hinanden, når der er behov for det. Vi tager ansvar for både opgaverne og hinanden. Der er plads til både seriøsitet og humor, fordi vi ved, at trivsel og gode relationer skaber de bedste resultater.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder, og vi tror på, at åbenhed og respekt er fundamentet for en god arbejdsdag. Hos os er du ikke bare en medarbejder – du er en del af fællesskabet.