Trives du med at skabe overblik, få tingene til at hænge sammen og gøre en forskel for andre? Og kan du se dig selv i en hverdag, hvor du både arbejder med administrative opgaver og er med til at skabe gode og lærerige oplevelser for lokale skoleklasser?
Hos GEV søger vi en HR- og sekretariatskoordinator til en nyoprettet stilling, hvor du får en vigtig rolle i at skabe struktur og sikre, at opgaver bliver fulgt til dørs. Du bliver en del af vores sekretariat, hvor du både får selvstændige opgaver og understøtter dine kolleger med administration, planlægning og koordinering.
En del af jobbet bliver vores skoletjeneste, hvor du i samarbejde med fagkyndige kolleger planlægger og tilrettelægger besøg, der giver lokale skoleklasser indblik i, hvor vandet i hanen, varmen i radiatoren og strømmen i stikkontakten kommer fra.
Som HR- og sekretariatskoordinator får du en varieret hverdag, hvor faste administrative rutiner går hånd i hånd med planlægning og koordinering af udadvendte aktiviteter. Nogle dage vil du være sammen med en skoleklasse, mens andre giver plads til, at du kan fordybe dig i administrative opgaver og få styr på detaljerne.
Du får selvstændigt ansvar for dine opgaver, mens det overordnede faglige ansvar ligger hos de respektive fagansvarlige.
Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet at:
Vi søger en hjælpsom og imødekommende kollega, der trives med at skabe struktur og gode relationer. Du er god til at planlægge, koordinere og få tingene til at hænge sammen, så både kolleger og besøgende ved arrangementer og skolebesøg får en god oplevelse.
Vi forestiller os, at du:
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være inden for administration, HR, undervisning eller kommunikation. Du kan også have en helt anden baggrund, der har givet dig de rette kompetencer. Det er en fordel, hvis du har erfaring med administrative processer, koordinering eller formidling, men det er ikke et krav, at du har prøvet det hele før.
Du behøver ikke have kendskab til el, vand og fjernvarme på forhånd. Du får en grundig introduktion til vores forsyningsområder, så du også selv kan tage del i formidlingen. Samtidig har du vores fagkyndige kolleger, som bidrager med deres specialviden om forsyningen.
Hos GEV bliver du en del af en lokal arbejdsplads, hvor vi kender hinanden, hjælper hinanden og lægger vægt på at gøre tingene ordentligt. Vi tror på, at gode resultater skabes gennem samarbejde, tillid og ordentlige rammer.
Hos os får du blandt andet:
Du bliver en del af vores sekretariat og refererer til sekretariatschefen, som også er direktør for GEV.
Så vil vi meget gerne høre fra dig. Vi ved, at den rette kandidat ikke nødvendigvis kan det hele fra starten. For os er det vigtigste, at du trives med opgaverne, tager ansvar og har lyst til at lære nyt.
Send os din ansøgning og dit CV, og fortæl os, hvorfor du har lyst til at blive en del af GEV.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Vi glæder os til at høre fra dig.
GEV a.m.b.a. ejes 100 % af vores andelshavere. Vi har leveret forsyning siden 1912, og vores mål er stadig det samme, som da vi startede: at sikre god og stabil forsyning til andelshavere og kunder i vores område på den bedste og billigste måde.
Hos GEV er vi 47 medarbejdere, der hver dag arbejder for at levere sikker og professionel forsyning til vores kunder med go’ energi. Vi har fokus på kvalitet, god energi og en bæredygtig fremtid.
Udover vores kerneopgaver med el, vand og varme, løser vi også opgaver for andre forsyningsselskaber og driver forskellige kommercielle aktiviteter.